IT-supportlærling

Er du nysgerrig på IT og AI, kan du lide at løse problemer, og vil du have praktisk erfaring med IT-drift? Så er det måske dig, vi leder efter.

Verti-hvem?
Måske har du hørt om os. Måske ikke. Uanset hvad får du den korte version her:

Vertica er et e-commerce konsulenthus med 160 kolleger i Aarhus og København. Vi bygger digitale løsninger for nogle af Danmarks mest ambitiøse B2B- og B2C-virksomheder - blandt andre Hørkram, Søstrene Grene, Molslinjen, Matas og Brødrene Dahl.

Vi er udviklere, UX’ere, designere, projektledere, forretningsudviklere og testere, der arbejder tæt sammen om at skabe e-commerce-løsninger, der både fungerer teknisk, føles rigtige for brugerne og skaber værdi for kundernes forretning.

Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af den daglige IT-drift med særligt fokus på:

  • First-level support: Hjælpe kolleger med IT-problemer og supporthenvendelser.
  • Windows, macOS og Linux: Support og fejlsøgning på tværs af operativsystemer.
  • MDM og enhedsadministration: Administration og konfiguration via Microsoft Intune og Fleet.
  • Azure og Entra ID: Brugeradministration og adgangsstyring.
  • Microsoft 365: Support og administration.
  • Onboarding og offboarding: Klargøring af udstyr og håndtering af brugeradgange.
  • Hardware og arbejdspladser: Opsætning og vedligeholdelse af computere, skærme og øvrigt IT-udstyr.
  • IT-drift: Dokumentation, håndtering af supportsager og praktisk fejlsøgning.

Du får desuden indblik i netværk og IT-sikkerhed. AI og automatisering udvikler sig hurtigt og skaber nye muligheder i IT-driften. Vi forventer ikke, at du har erfaring med AI, men at du er nysgerrig på udviklingen og har lyst til at undersøge, hvordan nye teknologier kan bruges i praksis.

Din hverdag i Aarhus
Din daglige arbejdsplads bliver på Åboulevarden 69 i Aarhus, lige for foden af ARoS-bakken. Her sidder størstedelen af Verticas kolleger i en gammel, fredet bygning med højt til loftet, både fysisk og i overført betydning.

Du får også kolleger i København, som du kommer til at møde på tværs af projekter, fagligheder, Teams-møder og sociale arrangementer.

Vi er i dag tre personer, som understøtter omkring 165 kolleger. Med dig på holdet bliver vi fire.

Du bliver en del af et teknisk stærkt miljø med højt tempo, forskellige teknologier og en hverdag, hvor opgaverne spænder fra brugersupport til systemadministration og fejlsøgning. Vi har en travl hverdag, hvor prioriteringerne kan ændre sig hurtigt. Til gengæld hjælper vi hinanden og sørger for, at der er plads til oplæring og spørgsmål.

Hvem er du?
Vi leder efter en lærling, der er nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at tage fat.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har en naturlig interesse for IT, teknologi og AI.
  • Er stabil, møder til tiden og tager ansvar.
  • Kan bevare fokus og overblik, selvom opgaver og prioriteringer skifter.
  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.
  • Er serviceminded og god til at kommunikere med mennesker.
  • Kan arbejde selvstændigt efter introduktion til en opgave.
  • Tager initiativ, stiller spørgsmål og er åben for feedback.

Du er i gang med eller har gennemført det relevante grundforløb på IT-supporteruddannelsen eller Datatekniker, infrastruktur.

Erfaring med Windows, macOS, Linux, Microsoft 365 eller netværk er en fordel, men ikke et krav.

Hverdagen hos Vertica
Vi gør os umage med at skabe en arbejdsplads, hvor der både er plads til ambitioner, faglighed og livet uden for arbejdet.

Det betyder, at vi holder os inden for en 37-timers arbejdsuge, arbejder med en høj grad af tillid og giver plads til, at du kan udvikle dig fagligt gennem kurser, konferencer og videndeling.

Også det sociale fylder en del hos os, både i hverdagen, på tværs af kontorerne og når vi samles til arrangementer, fester og den årlige firmaweekend.

Du kan læse mere om vores rammer og vilkår i vores personalehåndbog, som ligger frit tilgængeligt: https://www.vertica.dk/personalehaandbog/

Lyder dette som dit næste skridt i din karriere?   
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier.  

Hvis du vil høre mere om stillingen, så skriv eller ring til Kathrine Lollesgaard på klo@vertica.dk eller +45 29 29 61 22. 

Ansøg
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Kathrine Lollesgaard Rekruttering og organisationsudvikling 29296122
Fagområde: IT Support
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Åboulevarden 69, 8000, Aarhus, Denmark
Kontakt
+45 88 88 61 61
info@vertica.dk
CVR: 26263573
Aarhus
Åboulevarden 69
8000 Aarhus C
København
Flæsketorvet 68
1711 København V