OBS. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der grundet sommerferie først afholdes samtaler i august-september
Brænder du for at udvikle, vedligeholde og optimere backend‑løsninger for nogle af Danmarks største e‑commerce‑kunder? Så er du måske vores nye kollega i Vertica!
Din hverdag i Vertica
Vi søger to Backend-udviklere til Verticas driftsafdeling, internt kaldet Serviceafdelingen, hvor du får en spændende og alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og mulighed for at tage ansvar og gribe nye udfordringer. Service varetager videreudvikling, vedligeholdelse og optimering af vores kunders løsninger, efter de er gået i produktion.
Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teamet samt andre kundeteams i huset og have direkte dialog med kunder omkring deres løsninger. Opgaverne udspringer typisk af kundehenvendelser og spænder bredt fra spørgsmål til eksisterende funktionalitet, ændringsønsker og fejlsøgning, til design og implementering af nye backend‑features i .NET‑baserede løsninger. Vi har fokus på at løse klassiske udviklingsopgaver – men er også optaget af at anvende og bruge relevante AI-teknologier, hvor det kan skabe værdi for vores kunder.
Hvilke opgaver skal du løse?
Hvad vi værdsætter hos vores kommende kollega
Vi lægger vægt på, at du trives i en konsulentrolle og er god til at skabe tillidsfulde relationer – både til kunder og kolleger. I denne rolle får du stort ejerskab for dine egen opgaver og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst i forhold til at følge opgaver til dørs og have overblikket. Du er nysgerrig på den teknologiske udvikling og overvejer gerne, hvordan AI kan indgå i løsningen af dine opgaver, hvor det giver mening.
Vi forestiller os, at du:
Om Vertica
I Vertica udvikler vi e-commerce, der udvikler forretninger. Vi har 25 år på bagen, og i den tid er vi gået fra at være 3 udviklere til at være 160 verticanere på tværs af softwareudvikling, forretningsudvikling, UX, digitalt design, projektledelse m.m.
Vi arbejder sammen med nogle af Danmarks dygtigste ecommerce-virksomheder i både B2B og B2C. Det er virksomheder som Matas, Søstrene Grene, Hørkram, Molslinjen og Brødrene Dahl. Og det er vi stolte af. Vores fornemmeste opgave er, at få kundernes forretning og digitale løsninger til at gå op i en højere enhed, og det lykkes heldigvis ofte.
Det får du med i købet
Vi er jo et ecommerce-hus, så vi kan ikke dy os fra at smide lidt ekstra godter ned i din kurv:
0 chefer, 160 kollegaer: Her er der ingen, der bestemmer, hvordan du skal arbejde. Vi har sat beslutningerne fri, så dem der har faglighed og kompetence selv bestemmer, hvordan de løser opgaverne. Det betyder, at du og dit team får mulighed for at indrette jeres arbejde, sådan som I mener, det er bedst.
Gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt her. I personalehåndbogen kan du læse, hvilke vilkår vi - og alle vores fremtidige kolleger - arbejder under. Hvis ikke du har tid til at læse hele håndbogen igennem, så har vi fremhævet nogle af dem, vi sætter særligt pris på.
Livslang læring: Vi går i livets skole, men af og til er der også kurser, konferencer eller uddannelser, som man kan lære af. Er der noget, du gerne vil blive klogere på, har du muligheden for at videreuddanne dig i Vertica. Vi har intet loft på uddannelsesbudgettet, så der heller ikke er loft på læringen.
Det sociale: Vi holder af sociale arrangementer, og vi holder mange af dem. Det kan være alt fra klatring, padeltennis, byg-dit-eget-tastatur og cocktail-kursus til familietur i Djurs Sommerland. Derudover tager vi hvert år på en firmaweekend, hvor vi har fokus på hygge, god mad og socialt samvær.
Hele mennesker på arbejde: Vi tror på at der er andet i livet end arbejde, og derfor er det vigtigt for os, at vi holder os inden for en 37-timers arbejdsuge, og at vi behandler hinanden med stor ordentlighed og respekt.
Hvis du vil høre mere om stillingen, så skriv til Kathrine Lollesgaard, Rekrutteringsansvarlig på klo@vertica.dk.